Indledning
Først skal det siges, at der er tale om tre systemer, der er udviklet tidsmæssigt forskudt, så en sammenligning vil i høj grad være en beskrivelse af en udvikling, der har fundet sted over to årtier.
Det er en udvikling, der går fra en teknologi, der er noget langt fra den, vi bruger i dag, og til en teknologi, der i høj grad er en forudsætning for den, vi benytter i dag.
Redegørelsen vil ikke gå ind på de områder, hvor teknologien er forældet, men den vil prøve at klarlægge, hvad der er karakteristisk for de tre typer hypermedier og på hvilke områder, de har været banebrydende.
KMS- Intermedia- NoteCards
Ligheder
Alle de tre typer har en slags kort, KMS nodes= frames, Intermediadocument= node og NoteCards notecards=nodes.
Disse kort kan så indeholde informationer af tekstlig eller grafisk karakter. Indholdet går fra KMS med typisk 1 Kb og opefter.
Det væsentligste ved disse kort er dog, i denne forbindelse, ikke indholdet af det enkelte kort, men i langt højere grad, hvordan de er koblet sammen i en egentlig hypermedie-struktur.
Sammenkobling.
KMS er opbygget i en hierarkisk struktur, der er koblet sammen med links, hvor hver frame er en fil for sig selv. De enkelte frames er organiseret i frame-sets, og det hele er i en database, der indeholder mange frame-sets.
Intermedia er organiseret i et corpus , som er en samling af kort. Disse kort er så samlet med et lag af links, der ligger over kortene. Disse links er også karakteriseret ved at være to-vejs. Man kan altså finde link-et både i den ene aog den anden ende, og ikke kun, hvor det er sat ind.
NoteCards kobles også sammen med links. Det enkelte link går fra et ikon på ét kort til et andet kort. Ydermere er der mulighed for i det enkelte kort at åbne et vindue, der viser alle links, der er relateret til det konkrete kort.
Struktureringsmekanismer
KMS Strukturen består, som tidligere nævnt af frames og links. På de enkelte frames kan så indsættes items, altså enheder med tekst eller grafik. De enkelte frames vises så to adgangen på et skærmbillede. De enkelte frames er organiseret i frame-sets, der så igen er indeholdt i en database. Databasen er håndteret af Action Language, et fortolkende programmeringssprog. Databasen kan være distribueret på flere servere i et lokalt netværk. En fælles struktur opnås ved schemas, der er et skeletsystem. Endelig skal det nævnes, at strukturen tillader fletning af flere databaser.
Intermedia-systemet er opbygget i webs, der er en gruppe links og blocks. Hvorlinks jo er sammenkoblings-enheden mellem de enkelte documents, og blocks er ankrene i det eneklte document, der kobler til et andet sted i web-et. Det skal her nævnes, at det specielle ved Intermedia er, at der kun kan være ét web åbent ad gangen. De nævnte webs er så lagret i en database.
Note-Cards er struktureret på den måde, som man ville gøre det, hvis man kunne med 3*5 papkort. Strukturen består øverst af file-boxes. Ethvert kort hører til i mindst én skuffe (file-box) og man kan så lave referencer mellem kortene (links). De, eventuelt mange, links der er knyttet til kortene kan så vises grafisk så man får et overblik (??) over de links, der findes.
Tiltænkt brugssituation
Fælles for de tre systemer er, at de er beregnet til at blive brugt af en relativt lille gruppe, eksperter. Det ser også ud som det i høj grad drejer sig om systematisering af konkret viden, altså fx naturvidenskabelig forskning.
KMS er specielt derved, at brugeren skal kunne benytte de forskellige muligheder for tastekombinationer, der er i forbindelse med det enkelte skærmbillede, for at navigere rundt. Man kan så indtaste oplysninger på skærmen, hvor begrænsningen er to sider på skærmen, uden mulighed for scrolling. Så systemet er, som tidligere nævnt, beregnet til konkrete data.
Intermedia er her et nyt trin i udviklingen, idet der bl.a. er tale om to-vejs links, så det er nemmere for nye brugere af databasen at finde rundt i systemet. Links og blocks (ankre) har også mulighed for flere former for identifikation fx forklaring og brugerdefinerede attributter. Flere brugere kan arbejde i samme web på én gang. Brugergrænse-falden er med mus, som KMS, men nu i høj grad menu-styret.
NoteCards er så et nyt trin i udviklingen. Hvor KMS var styret af en 3-knaps-mus, Intermedia menu-styret, så er NoteCards det mest grafisk styrede af de tre klassiske systemer. Men hvor KMS forudsatte et kraftigt kendskab til de mange muse-funktioner, så forudsattte NoteCards at brugeren var fortrolig med Lisp-programmering for at få det fulde udbytte af systemet.
Designfilosofi og problemer
Alle tre typer er hypermedier, hvor man kan sammenkæde data med links, og så senere søge i disse data.
KMS er lavet som et meget tidligt WYSIWIG system, men da det er tænkt til at håndtere en overskuelig mængde data (pr. frame), så er det ikke muligt at udvide siderne. Én-vejs links er fint til opbygning, men det gør baglæns søgninger problematiske, og én-vejs links vil have en større tendens til at føre den søgende i en forkert retning. Gamle versioner gemmes, så arbejdet ikke mistes, selv om det er muligt for flere at arbejde på samme frame-set, og frame, samtidig.
Intermedia er næste udviklingstrin, hvor man i MAC-universet har lavet et system, der vandt en vis udbredelse i 80-erne. Man ville lave et system, der var let at håndtere. Men det enkle i systemet blev noget hæmmet af, at det var temmelig tungt at lave søgninger.
NoteCards var designet som et forskningssystem. Fin grafik, men brugervenligheden er unægtelig begrænset, når brugeren skal kunne programmere i Lisp
Fælles for systemerne er, at de er monolitiske, altså enkeltstående. Det er også markant, at alle systemerne har som forudsætning, at det er fornuftige brugere. Én ting er, at relativt åbent system også nemt kan ødelægges. En anden ting er problemet med dårlige brugere, der lægger irrelevante links ind til nye måske ligegyldige oplysninger. Eller bare brugere, der arbejder med en helt anden målsætning !
Mange af disse problemer ses jo i Wikipedia. Her er der automatiske links til tilsvarende opslag andet steds i systemet, og det er jo fint. Men mange af disse links er ligegyldige eller helt uanvendelige, og der har været en række eksempler på helt utiltænkt brug af dette åbne leksikon. Fx kan nævnes politikere, der fik deres embedsmænd til at rette i disse politikeres biografier, så de blev forskønnet.
Disse forskellige misbrugs-problemer synes at være noget fraværende i den meget idealistiske filosofi, der er basis for designet af de tre systemer.